Skærebrætter i træ
Når du køber et skærebræt, er det ofte både med tanke på kvalitet, design og anvendelighed.
Træ er anerkendt som et af de bedste materialer til skærebrætter, da træ i sig selv er antibakterielt og vil udtørre evt. bakterier på skærebrættet.
Samtidig kan du være sikker på, at kvaliteten på de skærebrætter, du kan købe på PureTime er i top og er lavet med fødevaregodkendte materialer.
Hvorfor vælge et skærebræt i træ?
Der er flere gode grunde til, hvorfor du skal vælge et skærebræt i træ.
En af de mest åbenlyse grunde er, at træ i sig selv er et meget antibakterielt materiale.
Det vil sige, at bakterier ikke trives særlig godt på overflader af træ. De udtørres simpelthen og dør. Det sker ikke på et skærebræt af fx plastik eller metal.
Træets naturlige egenskaber er dermed med til at skabe et mere resistent skærebræt overfor bakterier.
Naturlig fremstilling
Et skærebræt i træ er også i højere grad et naturligt fremstillet produkt. Træet stammer fra naturen i modsætning til fx plastik, der er kunstigt fremstillet, og hvis du passer godt på dit skærebræt og sørger for at behandle det jævnligt, så har du et lækkert skærebræt mange år frem i tiden.
Designerskærebræt
Selvom de skærebrætter i træ, du finder her hos PureTime måske ikke er fra kentde mærker, så er der stadigvæk nogen, der har lagt timer og passion i at designe og fremstille skærebrættet, så det ikke bare er ligesom alle de andre.
Et skærebræt må gerne se godt ud - også når det står i køkkenet og ikke bliver brugt.
Grant er fx et skærebræt, hvor jeg har tænkt den buede, organiske kant ind, som du også finder på andre af PureTimes produkter - fx svævehylden i træ. Samtidig er størrelserne nøje udvalgt, så der både er et større bræt til de store ting samt et lille og handy skærebræt til de små ting.
Skærebræt i god kvalitet
Endelig kommer man ikke uden om, at kvalitet også er et nøgleord, når du vælger produkter til dit køkken.
Du kan sagtens købe et billigt skærebræt i plastik eller bambus. Risikoen for, at det kommer til fx at falme eller ændre form i løbet af nogle år er noget større end hvis du køber et skærebræt i massivt (hård)træ.
Hvordan fremstilles skærebrætterne?
Normalt fremstiller man skærebrætter ved at lime stykker eller planker af træ sammen til en større flade.
Nogen tror måske, at man bruger ét stort stykke træ fra en tyk stamme, men det gør man meget sjældent.
Det er både rigtig dyrt at købe hele stammer - og samtidig er træet meget skrøbeligt i ét stykke. Der vil være stor risiko for at det både buer og revner pga. den interne spænding, luftfugtighed og temperatursvingninger.
Derfor limer man planker sammen, hvorefter man fræser dem ud på en CNC-maskine, sliber, olierer og finpudser skærebrættet til sidst.
Al slibning og oliering sker i hånden, og det også her, hvor træet typisk udvikler sig mest. Nogle planker tager imod meget olie - andre tager imod lidt. Nogle har marvstråler (vækstceller), andre har tydeligere årer osv. Derfor er der ikke to skærebrætter, der er ens.
Vedligeholdelse af skærebræt
Det er faktisk ikke så svært at vedligeholde dit dejlige skærebræt i træ. Træet er typisk forbehandlet med en fødevaregodkendt olie, og det er det samme, du skal bruge med jævnlige mellemrum.
Nogen remgør det månedligt, andre gør det måske et par gange om året - det er helt op til dig. Brug en helt almindelig spiseolie - gerne økologisk. Tag en fnugfri klud eller blød svamp og masser et tyndt lag olie ind i skærebrættet.
Lad det tørre helt - og så er det klar til brug igen. Sværere er det ikke.
Husk at dit skærebræt ikke har godt af at komme i opvaskemaskinen. Vask det i hånden, så har du glæde af det i længere tid.
Træ i dit køkken
Hvis du godt kan lide træ - og den organiske og varme følelse, som den kan give til indretningen, så kan du finde andre lækre produkter i træ hos PureTime, som kan supplere skærebrættet i dit køkken.
Du kan fx både finde træknager og svævehylder i træ, som begge vil matche rigtig godt med dit nye skærebræt, og jeg har mange kunder, der er glade for deres køkkenindretning med træ.
Husk du har mulighed for fri fragt samt hele 90 dages fortrydelsesret, når du handler hos PureTime.