icon

Spændende nyheder hos PureTime

Det har været en rigtig travl tid de sidste måneder.

Allerede i november begyndte folk at købe julegaver, og jeg havde dobbelt så travlt som i en helt normal måned, så der var nok at se til - og det er dejligt!

Der er kommet flere nyheder i shoppen i løbet af efteråret 2021, og de fortjener lidt opmærksomhed, selvom de allerede er blevet taget fantastisk godt imod af de mange glade kunder :)

Nyhed nr. 1: Svævehylder i træ

Chiffre er en af nyhederne. Navnet kommer fra James Bond-filmen Casino, hvor Mads Mikkelsen spiller Le Chiffre - en virkelig klassiker.

Chiffre findes i tre forskellige størrelser: 12, 16 og 20 centimeter i diameter på den længste led.

Svævehylden er designet, så den kan sidde helt tæt til væggen og så det samtidig ser ud som om den 'forsvinder' ind i væggen.

Chiffre monteres helt enkelt med to skruer, der skjules på bagsiden, så hylden fremstår let og elegant.

Den fås i to forskellige farver - naturlig, lys eg og mørkvokset eg, som giver den et 'røget eg'-look.

Nyhed nr. 2: Dørstoppere - som kat!

What?! Jo, den er god nok. Jeg fik en idé om at lave en dørstopper, der ligner en kat (indrømmet, jeg er kattemenneske). Det mundede ud i Mr. Miau (og jeg indrømmer blankt, at det navn ikke henfører til noget som helst i James Bond-universet :), som også findes i både en lys og en mørk variant.

Mr. Miau har fået monteret skridsikkert tape under poterne, så han kan stå fast og samtidig ikke ridser gulvet. Smart, ik'?

Jeg ved, at mange kunder også køber dem som pynt til hylden, for de er rigtig fine at have stående - og så er de helt geniale som en gave-idé.

Nyhed nr. 3: Læringstårn og klatrestativ

Det lækre læringstårn (og klatrestativ) er ikke mit eget design - men de er stadig designet og ikke mindst sikkerhedsgodkendt i Danmark. De er produceret af økologisk birketræ og der er brugt økologisk lak for at give børnene de bedste vilkår, når de styrker deres motorik og udforsker verden.

I modsætning til mange andre læringstårne, så er Maya læringstårnet et tårn med hele 3 funktioner, så barnet både kan sidde, stå og bruge det som stol og bord.

Klatrestativet er også økologisk fremstillet - og det kommer med både stativ og vendbar rampe, så du både får klatrerampe og gliderampe med i samme enhed - det er godt tænkt - og så er den også sikkerhedsgodkendt i Danmark.


Ældre opslag Nyere opslag