Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at sende mig en mail på info@puretime.dk.
Du kan også ringe på telefon 3020476230204762. Dog driver jeg shoppen i min fritid, så jeg kan være svær at fange på telefonen.
Mød hele holdet bag PureTime









Køb vægure i massivt træ
Et vægur er mere end bare et redskab til at se klokken – det er også et dekorativt element, der giver varme og personlighed til rummet. Hos PureTime finder du vægure i træ, hvor dansk design, europæisk produktion og gode materialer går hånd i hånd.
Hvis du leder efter et ur, der både er flot at se på og bygget til at holde, er du landet det rigtige sted. Vores ure er lavet i massivt egetræ, designet i Danmark, fremstillet i EU og med lydsvage kvalitetsurværker fra Tyskland.
Markedet byder på alt fra billige standardure i plastik og MDF til eksklusive designerure til mange tusinde kroner. PureTime placerer sig midt imellem – du får høj kvalitet, godt håndværk og et tidløst design til en fair pris.
Støjsvage ure til hjemmet
Alle ure samles af producenten selv, og hvert enkelt ur testes, inden det sendes afsted. Urværket er fra tyske Junghans og kører meget støjsvagt. Det betyder, at du får et vægur, der kan hænge i stue, soveværelse eller køkken uden at genere med en høj tikken. Samtidig får du et design, som er enkelt og nordisk, men stadig med detaljer, der gør det til et møbel i sig selv.
Ved udviklingen laver jeg prototyper sammen med leverandøren for at teste design og funktion, før produktionen går i gang. På den måde sikres, at både æstetik og funktionalitet er på plads, inden uret når ud til dig som kunde.
Sådan fremstilles ure i træ
Der findes grundlæggende to typer vægure i træ: dem i finér eller MDF og dem i massivt træ. Finér-ure er tynde, billige at fremstille og lette at hænge op – men ofte kun behandlet på forsiden, og urværket stikker typisk ud på bagsiden.
Ure i massivt træ, som dem hos PureTime, kræver mere at fremstille, men til gengæld får du et produkt med dybde, vægt og karakter. De er gode at skære i, så designet kan varieres, og hele overfladen behandles, så du får et ur, der holder sig flot i mange år.
Detaljer i PureTimes vægure
Urene er ca. 2 cm tykke og har et indhak på bagsiden, så urværket ligger plant med træet og hele uret sidder tæt mod væggen. Med en diameter på 28 cm får du et ur, der er stort nok til at gøre indtryk, men uden at dominere rummet.
Du kan vælge mellem vægure i naturligt, lyst egetræ eller i mørkvokset egetræ, afhængigt af hvilket udtryk du ønsker i din indretning. Begge varianter har den samme høje finish og tydelige træstruktur, der gør hvert ur unikt.
Match med andre produkter i træ
Et vægur i træ passer perfekt sammen med andre PureTime-produkter. Til entréen kan du vælge skoreolen i træ, i køkkenet giver en kaffefilterholder i træ et praktisk og dekorativt element, og på kontoret kan du supplere med en af vores iPad-holdere i træ. På den måde kan du skabe et ensartet udtryk i hele hjemmet.