icon

Træknager til enhver lejlighed

Indrømmet, du kan sagtens bruge de lækre træknager også selvom du ikke bor i lejlighed :)

Der findes rigtig mange træknager ude i diverse butikker og webshops, og der er lige så stor forskel på, hvordan de er fremstillet.

Udover selve materialet og kvaliteten, så handler det i lige så høj grad om designet - om det er noget, man kan li' - og om det på samme tid er praktisk, da de færreste har træknager hængende til pynt.

 

Gatis træknage

 

På billedet - Gatis træknage

Træknager - forskellige typer

En af de billigste måder at fremstille industrielle træprodukter på er ved at bruge bambus. Derfor er mange af de billige knager (og træprodukter generelt) lavet i bambustræ. 

Egentlig er bambus karakteriseret som en græsplante, men dens træagtige look gør, at den ofte optræder som et træ-produkt.

Du vil også kunne finde knager fremstillet af fyrretræ, selvom fyrretræ i en årrække ikke har været så moderne.

PureTimes knager er lavet i massivt egetræ fra lokale, europæiske skove. For mig at se er eg den 'rigtige' og eviggyldige træsort i høj kvalitet, høj holdbarhed og med en flot struktur.

Raitis træknage

På billedet - Raitis træknage

Fremstilling af knager

Der er selvsagt stor forskel på, hvordan knagerne fremstilles afhængig af om de er lavet af fx krydsfiner eller massiv eg.

PureTimes træknager bliver typisk skåret ud samtidig med jeg får lavet urskiver til de lækre vægure i træ. Der er nemlig plads til at skære knager ud i 'hjørnerne' af de træplanker, der bruges til urene - og dermed udnyttes træet bedst muligt - også til gavn for miljøet.

Efter de er fræset ud af de massive træplanker venter der en kærlig behandling i hånden, hvor de slibes og efterfølgende behandles med en gennemsigtig voks for at blive endnu mere modstandsdygtige.

Knagerne sendes til mig, og jeg pakker dem specifikt til dig, når du har bestilt. Der er ikke noget færdigpakket, der bare hives i en kuvert og sendes afsted.

Idéer til indretning

Du kan montere træknagerne mange steder. De oplagte steder er i entreen, bryggerset og køkkenet.

Der er dog også mulighed for at montere dem fx i badeværelset eller på soveværelset. Husk dog på, at al træ påvirkes af fugt over tid og derfor ændrer karakter.

Det første som mange tager stilling til er, om knagerne skal være i naturligt, lyst egetræ eller om de skal være brune - som røget eg (som ikke har noget med røg at gøre - men blot er en betegnelse for farven).

Herefter er det bare at gå på jagt og se, om du er til den slanke, høje Gatis træknage - den lave og rigtig dekorative Gusts knage i træ - eller om du vil udnytte knagerne optimalt med Raitis træknagen, som faktisk er 2-i-1, hvor du får dobbelt-op på ophængningsmuligheder.

Bemærk at jo flere knager du køber, jo højere rabat får du - så det kan godt betale sig lige at tælle op, hvor mange du skal bruge - eller måske skal naboen eller familien også have nogen med?

Gusts træknage

På billedet - Gusts træknage

Enkelte knager eller knagerække i træ?

Det er både populært med enkelte knager og knagerækker i træ. Om du er til det ene eller det andet, er helt og holdent en smagssag.

Rent praktisk er en knagerække oftest hurtigere at sætte op, da du monterer selve rækken og så har det ønskede antal knager.

Omvendt så giver enkelte træknager dig muligheden for at hænge dem forskudt, i mønstre eller dele dem op, så de hænger på fx hver sin side af spejlet i entreen.

Jeg håber, du er blevet lidt klogere på træknager og de muligheder, de er. 

Husk at når du handler hos PureTime, så får du 90 dages returret og fri fragt over 299,-.

Handler du for mindre, koster fragten blot 29,-.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.


Ældre opslag Nyere opslag