Indholdsfortegnelse
Hvad er en svævehylde?
Lad os starte med at få helt styr på begrebet - hvad er en svævehylde.
En svævehylde bør defineres som en vandre flade, hvorpå du kan placere ting, og hvor hylden er fastgjort på en måde, så det ser ud som den svæver. Det vil sige, at der ikke er synlige anordninger, der holder hylden.
Der er rigtig mange steder, hvor man bruger ordet svævehylde om en hylde med et minimalistisk design, der dog bliver holdt oppe af hyldeknægte, stropper eller anden metode til at hænge hylden op med.
Men det er bare ikke en rigtig svævehylde, for det ser jo ikke ud som den svæver på væggen, vel?
De svævehylder i træ du fx finder her på puretime.dk er alle med skjult ophæng, så du kan nyde hylden, som den er tænkt og designet.
Svævehylder i forskellige designs
Du kan finde rigtig mange spændende variationer af svævehylder i de forskellige butikker og fra forskellige designere.
- Den rektangulære model
- Den runde model
- Andre geometriske modeller
Den rektangulære model
Den helt klassiske model er firkantet og udformet som et rektangel. Denne model er ideel hvis du er på udkig efter en stor og regulær flade, hvor du kan udnytte pladsen.
Den kommer i forskellige varianter og dimensioner, hvilket jeg kommer ind på senere.
Tykkelsen kan variere fra 10-15 mm helt op 40-50 mm.
Det er vigtigt at tænke på tykkelsen ift. din indretning:
Hvis du gerne vil have, at hylden skal fylde noget i rummet, så vælg en tyk svævehylde, der ofte også fremstår rustik.
Omvendt så vil en tyndere svævehylde fylde mindre i rummet og virke lidt mere let og 'svævende', hvilket er en god løsning, hvis du gerne vil have det rene look men uden det bliver for tungt. Disse overvejelser gælder uanset formen på svævehylden.
Billedet: Strangways - svævehylde i egetræ
Den runde model
Man ser ikke helt så tit hylder der er designet i runde former, men jeg synes faktisk, det er en rigtig fin og elegant løsning, der er med til at bryde de lige linjer i den skandinaviske designstil, der ofte er ret stringent.
Samtidig giver det runde design et helt specielt og meget organisk look, fordi det ikke er det traditionelle valg.
De helt runde hylder kan være lidt skrøbelige, da de oftest kun sidder monteret med én skrue, der ikke har en ret stor kontaktflade på hylde.
De runde hylder med lige bagkant, som du finder her i shoppen har den fordel, at de har en større kontaktflade med væggen og dermed sidder bedre fast. Herudover ligner det lidt, at de svæver 'ind i væggen'.
Ulempen med en lige bagkant er, at du får lidt mindre plads på selve hylden.
Andre geometriske modeller
Endelig finder du alle de mere eksotiske indslag, hvor designet fx er kvadratisk - måske endda roteret, så spidsen vender ind mod væggen, 5- eller 6-kantede varianter eller måske en hjørnehylde, der både kan være med lige og runde former.
Hvis du vælger en af disse typer, så vil jeg anbefale, at du vælger en form, der passer ind i din øvrige indretning.
Har du fx flere spændende, geometriske figurer i din indretning, så vil en hylde i et anderledes design helt sikkert være en mulighed for dig.
Hvilke materialer laves svævehylder i?
Der findes rigtig mange forskellige muligheder, og det kan være svært at finde rundt i, men jeg vil forsøge at give et overblik.
- Melamin
- Laminat
- Egetræ
- Andre materialer
Melamin
I den billigere ende af materialer finder man melamin. Det er et kunstigt fremstillet plastagtigt materiale, som er billigt at fremstille, og som man ofte ser som toplaget på en svævehylde af fx spånplade eller MDF.
Melamin bruges meget i møbelindustrien, fordi det er billigt at producere og rimelig holdbart.
Det er dog stadig et af de mindst holdbare produkter at fremstille svævehylder af, ligesom det ikke er ret modstandsdygtigt overfor fx varme og fugt.
Laminat
Laminat minder en del om melamin, og ofte kan det godt være svært at se forskel, så husk at læse produktbeskrivelsen, hvis du er på jagt efter en svævehylde i laminat.
Laminat er et materiale, der består af rigtig mange tynde lag pap eller papir, der sammen med harpiks er presset meget hårdt sammen ved rigtig høje temperatur.
Som materiale er laminat meget mere modstandsdygtigt overfor fugt og varme en melamin, og samtidig er det mere smidigt, og så kan det i langt højere grad holde til at blive gjort rent med rengøringsmidler.
Laminat er ligesom melamin ofte brugt som et produkt, man lægger øverst på en generisk træplade (spånplade fx) for at få resultatet til at se mere eksklusivt ud, og det er populært for sin holdbare egenskaber.
Egetræ
Mange betegner massivt egetræ som det eneste 'rigtige' valg til en svævehylde.
Grunden til at det er så populært er blandt andet fordi lyst egetræ simpelthen er rigtig smukt at se på.
Indenfor egetræ er der typisk to måder, man kan skære træet på:
- Planskåret - som er den billigste løsning, der giver et udtryk med stor forskellig og store, tydeligere åreringe
- Kvartskåret - som er den dyrere løsning, hvor man skærer 'skiver' af en kvart stamme og får et mere ensartet snit - ofte med helt unikke marvstråler
Du kan læse meget mere om de to typer i dette blogindlæg.
Langt de fleste svævehylder i egetræ - også dem, du finder her på PureTime, er fremstillet af egetræsplanker, der er sat sammen, så de danner en større, ensartet flade.
Fordelen ved dette er blandt andet end lavere kostpris - men også at flere sammensatte planker er langt mere holdbare end ét stort stykke træ, som er meget mere udsat.
Der findes også svævehylder lavet af én stor egetræsplanke. Prisen for de store, brede blanker er omkring 4 gange dyrere end de smallere planker, og én stor planke er mere modtagelig for fugt.
Samtidig er der markant større risiko for, at én stor planke giver sig eller måske endda revner.
Disse risici bør du gøre op med dig selv. Den store planke er superlækker - den har bare også nogle ulemper.
Billedet: Chiffre - rund svævehylde i flere størrelser
Andre materialer
Bøgetræ
Selvom svævehylder i egetræ er de klart mest populære, så kan du også godt få hylder i fx bøgetræ.
Bøgetræet er ikke så moderne i øjeblikket, men det er en sort, der er næsten lige så holdbar som egetræet, og bøg hører også til de lyse træsorter.
Typisk skal du dog forvente, at bøgetræ bliver mere rødligt med tiden, hvor behandlet egetræ bibeholder sin farve og glød.
Valnøddetræ
Du kan også få hylder i valnød. Valnøddetræ er naturligt mørk og med en del årer og tydelige knaster.
Valnød er et meget formstærkt materiale, der holder sin form i mange år, og man har traditionelt brugt valnød til fx geværkolber.
Samtidig kan man pudse valnød op, så det får en næsten helt blank og skinnende glød.
Finér
Hvis du leder efter svævehylder på nettet, så vil du støde på rigtig mange produkter, der har en grundkerne af pressede trærester og så et lag med fx egetræsfinér på toppen.
Det er en billig måde at få en flot hylde på som samtidig er holdbar.
Glas
Glashylder er lidt et kapitel for sig selv. Ofte vil valget af en glashylde skyldes, at man i forvejen har indrettet sin bolig med andre ting i glas, fx vitrineskabe eller glasborde.
Glas giver i sagens natur et lyst og let udtryk, hvor lyset er med til at give et helt særligt look.
Man skal dog være opmærksom på, at glashylder kræver en del vedligeholdelse, da både støv og fedt ses meget tydeligt på en glasoverflade.
Finesser ved hylder
En svævehylde er ikke blot en svævehylde.
Vi har allerede snakket om form og materiale, men som med mange ting, så findes de helt særlige forskelle og unikke elementer i de små finesser og særpræg, som hver enkelt hylde kan have.
Billedet: Chiffre svævehylde - rund finesse
Kanter
"Det er der da ingen forskel på", tænker du måske. Men det er der - og det er faktisk ofte der, hvor man med en lille genistreg kan gøre en stor forskel.
Hvis du fx tager en regulær hylde i MDF med laminat eller melamin på toppen, så findes de ofte med helt lige kanter - som hurtigt og billigt kan skæres ud på en maskine.
Kigger man på de hylder der i højere grad er præget af håndværk, så snakker man enten om lige kant, som nævnt ovenfor, eller rund kant - også kaldet naturkant.
Kigger du på Strangways svævehylden her på PureTime, så kan du se, hvordan en hylde med rund kant ser ud.
Den har et organisk look, ofte i bløde buer, og giver hylden et autentisk look. Samtidig er den med til at bryde sidekanterne, der oftest holdes lige.
Der findes også svævehylder med en indbygget kant eller sliske, som man kan placere fotos, billeder eller andet pynt på, så det kan stå oprejst og pryde hylden.
Endelig er der også hylder, der har sidekanter og/eller en kant foran. Her er det både en del af designet men også en praktisk funktion, der sikrer mod, at ting falder ned af hylden.
Der findes selvfølgelig et utal af andre kanter og udskæringer, som giver et unikt udtryk til hylden - det handler bare om at finde lige præcis det design, der er det rigtige for dig.
Montering
Som tidligere nævnt er en af de helt essentielle ting ved en svævehylde, at den kan fastgøres solidt men så den samtidig 'svæver'.
Normalt fastgør man typisk hylden ved hjælp af en såkaldt hyldeknægt, som er en retvinklet trækant, hvor den ene langside skrues fast på væggen og den anden langside skrues fast i undersiden af hylden.
En anden løsning til ophæng af hylden er at komme en strop - måske af læder - rundt om hylden og herefter skrue stroppen fast i væggen. Det kan også være en decideret metalholder til hylden i fx messing, som man også skruer op.
Det mest almindelige til en hylde, der skal se ud som den vitterligt svæver er et skjult beslag eller to bagpå hylden.
Enten kan der være fræst et hul ud i bag i hylden, hvor skruehovedet passer ind - som det fx er tilfældet på Chiffre-hylderne - eller også bruger man - typisk til større hylder - et egentlig beslag, som man skruer fast i væggen, og hvor der så stikker en stang ud, som matcher et tilsvarende hul bag i hylden, så man kan 'glide' hylden ind på plads.
Ofte ser man to beslag til at bære en større hylde, da især massive egetræshylder godt kan være ret tunge.
Du bør sikre dig, at både skruer og især rawlplugs er egnede til den væg, du skal montere hylden på.
Der findes rawlplugs til alm. mure af beton og sten, ligesom der findes universal-rawlplugs der er lavet til at kunne fungere i de fleste vægge (men hvor de typisk ikke kan bære så mange kilo, som hvis du brugte en rawlplugs specielt til den type væg).
Endelig findes der specielle rawlplugs til gipsvægge og andre porøse vægge, hvor der er behov for en anderledes rawlplug der kan give noget mere hold, så væggen ikke smuldrer.
Billedet: Svævehylderne fra PureTime monteres let
Fremstilling af træhylder
Der er stor forskel på, hvordan træhylderne fremstilles og især om produktionen foregår på en mindre snedkervirksomhed eller på en kæmpe fabrik.
Svævehylder der fremstilles på en fabrik er typisk billigere at fremstille, da hele processen er automatiseret - fra udskæringen over slibningen og til evt. lakering og pakning.
Omvendt så er det langt dyrere for en lille snedker at fremstille hylder, når de efter udskæring typisk slibes og lakeres i hånden. Hvis resultatet ikke er godt nok, så må den have en ekstra slibning eller måske helt kasseres.
Hylder i massivt træ fræses typisk ud med en CNC-fræser. Det er en maskine der bruger små bor til at fræse hylden ud med.
Begrænsningen ved CNC er blandt andet, at det er svært at lave skarpe kanter og meget fine mønstre, fordi der er en begrænsning for, hvor lille og tyndt bor, man kan bruge - og fordi boret roterer og laver runde udskæringer, hvilket ikke er ideelt, hvis man skal have et skarpt hjørne.
Omvendt så laver en CNC-maskine nogle rigtig lækre, afrundede og rene former uden uskarpheder eller mørke skygger, og derfor er CNC velegnet til at lave svævehylder med.
Den anden, typiske løsning er laserskæring, som er billigere i drift og som kan lave meget præcise mønstre og udskæringer.
Her brændes der reelt set i træet via laseren, og der vil i nogle tilfælde være en anelse mørke skygger fra udskæringen, fordi laseren er så varm.
Snittene kan også være knap så rene som i en CNC-maskine, og typisk bruger man laserskæring i lidt tyndere materiale.
Laseren er dog uovertruffen når det kommer til fine mønstre samt tynde og komplicerede graveringer.
Lakering af svævehylder
Meget afhængig af typen af træ, så er det ofte fornuftigt med en lakering af hylden. I bøgetræ vil en lakering typisk fremhæve den lidt rødlige farve, og i egetræ lakerer man primært for at sikre, at træet ikke bliver gulligt - samt for at forstærke holdbarheden og modstandsdygtigheden overfor fugt og temperaturudsving.
Man kan både lakere med fx sæbe eller olie - men kan man også bruge en voksolie, og der findes olier, der gør det både mørkere og lysere - og olier, der er forholdsvis neutrale, som blot har en beskyttende effekt.
Du har måske set hylder i "røget eg". Det kan sagtens være, at det rent faktisk er eg, der er "røget" som primært er en kemisk proces, men den er ret dyr og omfattende at lave.
Derfor har mange hylder fået en mørk indfarvning, så de minder om røget eg i farven - men uden at have fået den store (og lidt miljøbelastende) røgede proces.
Pris og kvalitet
Når alt kommer til alt, så kan du godt regne med, at du får, hvad du betaler for.
Køber du en billig svævehylde i det lokale supermarked, så er de sandsynligvis masseproduceret i Asien, ret ens og kan have småfejl, da kvalitetskontrollen typisk er svær at udføre 100% på så store produktioner.
Omvendt så er hylden fra en lille snedker typisk udført med kvalitet for øje.
Her er der også brugt væsentligt længere tid og ofte også brugt markant bedre materialer, og det afspejler sig i prisen.
Du kan købe en hylde i melamin eller laminat, der er billig. Du kan også finde hylder med en top i finér, der ikke koster ret meget, men hvis du bevæger dig over i afdelingen for massive træhylder, så stiger prisen - både pga. kvaliteten og udførelsen men også pga. prisen på træet, som er steget kraftigt de senere år.
Jeg håber, du er blevet inspireret og bedre klædt på til at købe din næste svævehylde.
Husk du også kan finde lækre knager i træ og vægure i træ her i shoppen.